torsdag den 17. april 2014

God Påske!

Så kom påsken. Vejret holder max og sandsynligvis har du sørget for at der er nok mad i køleskabet til at brødføde 5000 mennesker (hvis du får uventet besøg).

Rødovre Gruppe er gået i påskemode og holder en kort pause imens vi puster og maler påskeæg. Vi vender stærkt tilbage lige efter påske og glæder os til at høre hvordan DIN påske er gået.

GOD PÅSKE

Spejderhilsen
Rødovre Gruppes ledere



lørdag den 5. april 2014

Spejdernes Lejr 2017 - Rødovre Gruppe er på vej!

Så er partnerskabskommunen til Spejdernes Lejr 2017 valgt, og vi kan glæde os til at mødes med fødderne i vandkanten på en naturskøn og historisk lejrplads i Sønderborg. Lejrpladsen bliver samlet tæt med selve lejren i midten og aktiviteterne rundt om pladsen. 

Læs mere her: 
http://spejderne.dk/aktuelt/40000_spejdere_tager_til_soenderborg/



/Christoffer
Gruppeleder






onsdag den 2. april 2014

Lys over land - part II

Så er der ved at ske flere ting på lysfronten i spejderhytten.


Lysmesteren har været nede og kigge hytten i sømmene og fandt at lys og el generelt i floklokalet trængte til en opgradering til årgang 2014.

Vi er så ganske enige og går i øjeblikket og kigger på et prøve-lys (!) som kunne være vores fremtidige lyskilde.

Færre lyskilder - mindre strømforbrug - det er lige noget for os. Det er grøn tankegang :-)

Vi tester lidt endnu og skulle du komme forbi hytten en af de nærmeste dage, så stik hovedet indenfor i floklokalet og tjek den første loftlampe ud (tættest på døren).

/Christoffer
Gruppeleder

eksempel på kommende loftlampe