mandag den 4. maj 2015

Farvel du kære trofaste skurvogn

Så er det faktisk sket - Rødovre Gruppe har ikke deres skurvogn mere. En brand tog den og nu er de sidste sørgelige rester af skurvognen også væk.

Skurvognen har altid været en del af gruppen - både som opmagasinering af ting og sager, patruljerum for de hedengangne klaner - Klan Supertigers og Clan Classic .  Skurvognen blev også brugt til at stable en del loppeeffekter ind i rummene. Patruljeting og telte og anden udrustning til spejderweekends havde deres sidste dage i denne skurvogn, som nu ikke er mere.

Nu er pladsen ryddet og nye tanker kan få frit spil for hvad der skal være i stedet for. Overvejelserne går stadig på en ny (brugt) skurvogn men måske i en mindre udgave,. Som landet ligger, er en skurvogn i samme størrelse som den gamle ikke umiddelbar ønske. En mindre skurvogn kan sagtens dække gruppens behov. Til gengæld kunne pladsen bruges til at gøre grill/bålområdet større med flere muligheder for at udnytte den centrale placering. En shelter kunne også med fordel blive opstillet dér i sammenspil med en udvidelse af bålarrangementet.

Rødovre Gruppe er gået i tænke-mode og vender forhåbentlig snart tilbage med nyt omkring hvad der skal ske. Indtil da, må i nøjes med at nyde solen som skinner ned på skurvognens gamle plads.

Spejderhilsen

Christoffer
Gruppeleder









Det oprindelige brev, hvori dato for overtagelsen af skurvognen står. 
Skurvognen nåede at blive gammel :-)