onsdag den 16. november 2016

Klan 2.0 underholder ulvene

Så blev det atter tirsdag og ulvemøde. Dette møde var lidt anderledes end normalt, for denne gang var den Klan 2.0s tur til at underholde.

Klanen kiggede forbi til ulvemødet og havde taget et 1½ times program med under armen - lige klar til at blive brugt på ulvene.

Ulvene skulle denne gang øve sig på at samarbejde, være kreative, være hurtige, tænke klart, orientere sig baglæns, finde M&Ms, bygge tårne og endelig konkurrere indbyrdes banderne imellem.

For at være ærlige - vi synes at tiden fløj afsted og det så også ud til at ulvene var koncentrerede og fokuserede om de opgaver de blev stillet over for. For os i klanen var det en fornøjelse at se at det vi havde planlagt blev taget godt imod og så ud til at være underholdende. Der var ikke nogen ulve, som kom på afveje undervejs - de brugte istedet tiden på opgaverne Dejligt!

Det er helt sikkert at Klan 2.0 kommer på besøg en anden aften!

Spejderhilsen
Klan 2.0

Nedenfor har vi et par billeder fra ulvemødet.



Få bygget en løftestang og få sendt ringen så langt ud som muligt




Instruktioner gives af Lene

Engelsk spil - Kerplunk

Find M&MS i floklokalet

Engelsk spil - Kerplunk

Overview :-)